Tyskland
FlodkrydstogterI ro og mag
Krydstogter Busrejser

Mosel & Rhinen · Krydstogt med MS Leonora

Fra 11.399,- pr. person

8 dage

  • 2024:
  • jul
  • aug
  • sep
  • okt

Maleriske landskaber, gamle borge og vinranker så langt øjet rækker. Glæd dig til et underskønt og populært flodkrydstogt på den bugtede og naturskønne Mosel samt den smukkeste strækning af Rhinen. Vi sejler med det populære 4-stjernede skib MS Leonora.

På dette flodkrydstogt er der god tid til at slappe af og nyde den særlige stemning og flodlandskabets romantik.

Sejladsen på Mosel er en oplevelse i sig selv, da vi skal gennem en række sluser på strækningen. Rhinen er stadig vigtig for transport af gods og personer, så her er der altid skibstrafik i begge retninger. Det er en fornøjelse at sidde på skibets soldæk og følge med i livet på floden og langs dens bredder.

Undervejs besøger vi de dejlige byer Rüdesheim, Koblenz, Zell, Trier, Bernkastel og Cochem.

MS Leonora ved flobredden.

 

Det populære 4-stjernede skib MS Leonora danner en dejlig ramme om sejladsen på de naturskønne strækninger af Mosel og Rhinen. 

Vi har naturligvis inkluderet helpension i skibets gode restaurant, og alle de spændende udflugter køres med vores egen bus, som følger os på hele krydstogtet.

Vi sejler desuden mest om dagen, så du fra skibets store soldæk kan nyde den fascinerende sejlads på to af Tysklands mest naturskønne floder.

 

I ro og mag - her sætter vi tempoet ned

Er du blandt dem, der synes, at det går lidt for stærkt på vores rejser?

Så skal du vælge en ”I ro og mag”-dato. Her skruer vi ned for tempoet og tager ekstra hensyn, så alle kan være med.

Læs mere om I ro og mag her

Program

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • 4-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi: Afr. 28/7, 4/8, 25/8, 1/9, 22/9, 29/9 og 6/10
  • 5-stjernet bus inkl. pladsreservation og WiFi: Afr. 21/7, 11/8, 15/9 og 22/9
  • 7 nætter ombord på MS Leonora****+
  • 7 x morgenmad (2.-8. dag)
  • 8 x frokost (1.-8. dag)
  • 7 x middag (1.-7. dag)
  • Velkomstdrink ombord
  • Moselvinsmagning
  • Rhinskvinsmagning
  • Besøg i Rüdesheim og ved Niederwalddenkmal
  • Byvandring i Koblenz
  • Besøg i Zell
  • Besøg i Traben-Trarbach
  • Byrundtur i Trier
  • Besøg i Bernkastel
  • Byrundtur med turisttog i Cochem
  • Alle passager- og havneafgifter
  • Kuffertservice ved ind- og udskibning
  • Obligatoriske drikkepenge til skibets besætning, værdi kr. kr. 475,-
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Info

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi datoerne med vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.

I ro og mag

Afr. 11/8 og 6/10: I ro og mag - her sætter vi tempoet ned:

Er du blandt dem, der synes, at det går lidt for stærkt på vores rejser? Så skal du vælge en ”I ro og mag”-dato. Her tager skruer vi ned for tempoet og tager ekstra hensyn, så alle kan være med.

Du kan læse mere om, hvad det betyder at rejse "I ro og mag" samt om kravene til din fysiske form under "Praktiske oplysninger".

Du kan se alle rejser, hvor vi tilbyder I ro og mag her.

Praktiske informationer

Vigtig information om "I ro og mag"-rejser

Er du blandt dem, der synes, at det går lidt for stærkt på vores rejser? Så skal du vælge en ”I ro og mag”-rejse. Her skruer vi tempoet ned og tager ekstra hensyn. Vores koncept ”I ro og mag” finder du på enkelte datoer på udvalgte rejsemål.

Du kan se alle rejser, hvor vi tilbyder  ”I ro og mag”-rejser her.

Tilpasset udflugtsprogram

På afgange med ”I ro og mag” har vi foretaget justeringer i programmet, så det passer bedre til dig, der ikke længere er så godt til bens. Vi holder eksempelvis lidt flere pauser på udflugterne og går i et roligt tempo, så alle kan være med. Hvor det er muligt, kører vi desuden med små turisttog gennem byerne i stedet for at tage på byvandring, ligesom at udflugtsmål kan blive ændret til et alternativ, hvis programmet er for strabadserende. Du skal dog kunne gå 500 meter uden pauser samt være forberedt på, at vi i løbet af en dag går 2-3 kilometer med pauser undervejs.

Udvalgte hoteller og skibe

De hoteller og skibe, vi benytter, er som udgangspunkt ikke handicapvenlige, men vi  har sørget for, at hovedparten ikke har for mange trapper samt har elevator og en god beliggenhed. 

En ekstra hjælpende hånd

Som en ekstra service vil der altid være to rejseledere med på vores ”I ro og mag”-rejser, så der er en ekstra hjælpende hånd. Du skal selvfølgelig stadig være selvhjulpen for at deltage på rejserne. 

Værd at vide om de forskellige rejseformer, når du rejser "I ro og mag"

Busrejser:

Vi gør opmærksom på, at du skal ind og ud af bussen flere gange i løbet af en dag, hvor der er 4-5 høje trin. På vores færgeoverfarter til blandt andet Tyskland er der elevator fra hvert dæk, men det er ikke muligt at få en eventuel medbragt rollator ud af bussens bagagerum og med op på passagerdækkene. Det er ikke tilladt at blive siddende i bussen under overfarten.

Flodkrydstogter:

Mange skibe har elevator, men på flere skibe går elevatoren ikke til soldækket. Her findes enten en trappe eller en trappe med dertilhørende stolelift. Dette fremgår under skibsbeskrivelsen på den enkelte rejse.
Når skibet lægger til kaj, kan det forekomme, at vi ligger uden på andre skibe i anden eller tredje række. Det betyder, at du skal gå over de andre skibe for at komme i land. Dette kan ikke altid undgås, samt at det ikke altid kan undgås, at man skal over soldækket for at komme i land.

Flyrejser:

Lufthavne kan være store, og der kan være langt at gå ud til gaten, ligesom at vi kan have mellemlandinger, hvor det er nødvendigt at gå gennem endnu en lufthavn. Vi anbefaler som altid at ankomme i god tid, så man uden for meget stress og jag, kan komme gennem check-in og sikkerhedskontrollen.

Har du spørgsmål til, om en given rejse passer til din fysiske form, er du altid mere end velkommen til at kontakte os.